Druerne

Solaris

SOLARIS
Den hvide solaris-drue blev fremavlet i 1975 på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i Tyskland. Druen modner tidligt og har en god modstandsdygtighed mod svampeangreb og frost. Vinene fra Solaris-druen er frugtige og parfumerede og har et middelhøjt syreindhold. I køligere klimaer, som det danske, giver druen vine, der egner sig fint til fisk, skaldyr og kylling.

Rondo

RONDO
Den røde Rondo blev fremavlet på Forschungsanstalt Geisenheim i 1964. Det er den rødvinsdrue, der giver det mest konstante udbytte i nordlige vindistrikter som Danmark. Den er ganske hårdfør og modstandsdygtig over for svampesygdomme. Vinene er farverige – nærmest lilla – og kraftige, og når de er unge kan de have en “grøn” smag.

Blå druer

BOLERO
Den røde Bolero er den “yngste” af de druesorter, vi dyrker på Ørbyvingaard. Sorten blev fremavlet på Forschungsanstalt Geisenheim i 1982. Den har et højt udbytte og et relativt lavt syreindhold, og den er en af de druer, der klarer sig godt i vores kølige klima. Vinene er rubinrøde med frugtig aroma og blød tannin i finishen.